Vi har en stigende stressepidemi, og alligevel bliver vi hovedløst ved med at gøre mere af det samme, som tydeligvis ikke virker. En af årsagerne til, at vi står med en epidemi uden kur, er, at vores forståelse af stress er forsimplet. Vi betragter stress som en uligevægtstilstand, der rammer den stressramte, og vi tror, at den rigtige behandling altid er at hjælpe den stressramte med at etablere ny ligevægt. Det fører alt for ofte til overfladisk symptombehandling.I stedet skal vi forstå, at stress er komplekst. Stress opstår ikke i den stressramte, men skyldes forhold i rammerne for arbejdet og mangel på mening i arbejdet. Det er her, behandlingen skal sættes ind. Hvis vi skal finde dybe løsninger på stress, må vi forstå, at mennesker er forskellige. De arbejdsopgaver, de løser, er forskellige. Den ramme, der understøtter én person, der skal løse én slags opgave, kan være stressfremkaldende for en anden person, der skal løse en anden slags opgave. Der findes ikke én slags stress, men flere former for stress. De har vidt forskellige årsager og kræver vidt forskellige løsninger. Det, der er en effektiv behandling af én slags stress, er en skadelig behandling af en anden slags stress.Med andre ord: Vi har brug for et helt nyt perspektiv på stress!Bogen introducerer stresscocktailmodellen, som er et opgør med både individperspektivet og ligevægtstanken inden for stressforståelsen. Cocktailmodellen består af tre ingredienser: Opgavens karakter, individets karakter og rammerne for opgaveløsningen. Afhængig af hvordan man mixer de tre ingredienser, kan resultatet være en meningsfuld cocktail eller en giftig stresscocktail. Bogen definerer fire stressformer: Burnout, Boreout, Moralsk stress og Eksistentiel stress. De udløses af forskellige giftige ingredienser i rammerne for opgaveløsningen, og det er også her, vi skal finde modgiften. Det er dét, der fører til dybe løsninger på stress og kan være en effektiv kur mod stressepidemien.