I midten af 1800-tallet begyndte man at få øjnene op for, at der var en sammenhæng mellem dødelighed og dårligt helbred hos arbejdere og deres boliger, der ofte var trænge, dårligt isolerede, fugtige og kolde.
Det vidste Emil Hornemann allerede alt for godt, for han behandlede disse arbejdere som læge, og han forfærdedes over deres sundhedsfarlige boligforhold. ”Danske arbejderboliger” er både en oversigt over de boliger, der allerede var til rådighed for de danske arbejdere, og ikke mindst et opråb om, at arbejdernes boligforhold må forbedres både for deres egen og for hele samfundets skyld. Bogen udkom første gang i 1876.
Emil Hornemann var en dansk læge, der gjorde en enorm indsats for folkesundheden i Danmark og i særdeleshed for børn af fattige familier. Under koleraepidemien i København i 1853 spillede Emil Hornemann en stor rolle, da han som professor og medlem af sundhedskommissionen brugte sin store indflydelse til at få indført en lang række reformer for at forbedre hygiejnen og drikkevandet og derved bremse smitten med den livsfarlige sygdom.
Emil Hornemann stod bag en lang række bøger, pjecer og artikler om, hvordan folkesundheden kunne forbedres. For sit store arbejde for nationen blev han udnævnt titulær professer, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.
