Trediveårskrigen var i virkeligheden den første verdenskrig. Den blev udløst, da en gruppe protestanter i vrede smed tre repræsentanter for den katolske kejser Ferdinand II ud ad vinduet fra Prags gamle kongeborg i 1618. Siden eksploderede Europa, kolonierne i Afrika og Amerika og ikke mindst de skandinaviske lande med Danmark og Sverige i spidsen i et orgie af vold, mord og politiske intriger. I Norden mistede Danmark sin position som den vigtigste og økonomisk stærkeste magt, efter at Christian IV havde sat alt ind på at sejre i den såkaldte Kejserkrig mod huset Habsburgs eminente hærførere, mens Sverige under Gustav II Adolf fejede modstanderne af banen i store dele af Europa. Krigen er traditionelt blevet set som konflikten mellem den katolske habsburgske slægt, der sad på store dele af magten i Europa, og de protestantiske fyrster i Europa, men den var langt mere end det. Det var også en krig mellem stridbare familier, oplyste og uoplyste magthavere og ikke mindst lejesoldater og lokalbefolkningen overalt på kontinentet og i de oversøiske besiddelser. De virkelige ofre for krigen blev civilbefolkningen, for når landsknægtene drog hær-gende gennem byerne, myrdede de, voldtog, torturerede og plyndrede for at skaffe sig den løn, som fyrsterne ikke udbetalte som lovet. Dick Harrison fortæller hele historien ved hjælp af et rigt kildemateriale i form af blandt andet dagbøger og breve fra de fodfolk, ryttere, nonner, bønder samt konger og kardinaler, som oplevede Trediveårskrigen på nærmeste hold. Dick Harrison er professor i historie ved universitetet i Lund og har en lang række historiske bøger bag sig, blandt andet Slaveriets Historie.