Hvordan Ulrik Plesner og Geoffrey Bawa med en talentfuld gruppe af unge arkitekter, kunstnere og håndværkere skabte en ny arkitektur til Sri Lanka, baseret på en frugtbar fusion af vestlig, kolonial og lokal byggeskik. 

Den unge Ulrik Plesner tager i 1950’erne til Sri Lanka, og mødet med øen kommer til at lægge kursen for hans liv. I IN SITU omfavner Ulrik Plesner selv sit mangfoldige virke som arkitekt i Sri Lanka og i et tilbageblik på et langt liv fører han pennen gennem Colombos indre gårdhaver, gennem søjlegange og ind i junglens dyb. Rundt på øen i høj fart i Rolls-Royce og med tjenere, der serverer vand i krystalglas på sølvbakker. Med Peacock-cigaretten dinglende fra mundvigen og i et opløftet og uhøjtideligt miljø formulerer han sammen med den srilankalske arkitekt Geoffrey Bawa en toneangivende arkitektonisk retning for Sri Lanka. De tager højde for det dramatiske klima med monsunens massive vandmængder og bagende sol. De udvikler det moderne dobbelte tag, der kan holde kryb ude og modstå legende aber på taget. De udvikler bæredygtigt byggeri med vedligeholdelsesfrie og langtidsholdbare bygninger, og de benytter lokale materialer og håndværkere. Og helt centralt respekterer de den srilankalske måde at leve på, øens historie og traditioner. Alt skabt efter Ulrik Plesners livslektie: ”Ingen bliver glade eller kan fungere ordentlig, hvis de bliver tvunget til at leve i en bygning, der ikke understøtter deres vante livsform.”

Samarbejdet munder blandt andet ud i de karakteristiske byhuse i Colombo, hvis indre gårdhaver i dag sætter sit præg på byen. I udviklingen af de store overhængende tage med lave udhæng. Den gode hyrdes kapel i Bandarawela og ikke mindst det mageløse junglehus Polontolawa, der er bygget rundt om junglens træer og klipper.  

Her, i kombinationen af dansk arkitekturtradition og respekt for de srilankalske klimatiske, kulturelle og økonomiske vilkår, skaber de sammen værker, der i dag udgør en af landets turistattraktioner.