Vilhelm Bergsøes science fiction-fortælling om Flyvefisken Prometheus er skrevet i 1869 og foregår i 1969, 100 år senere. I 1969 er man blevet færdig med Panamakanalen og man er i gang med at bore en tunnel under Øresund ved at sprænge vej med "ultramarin-dynamit". Køge by er nu for første gang oplyst af elektrisk lys - to kulbuer for hver ende af gaderne. Men den største bedrift er dog dampflyvemaskinen Flyvefisken, der beskrives således: "Princippet er, som sagt, ganske det samme som Fiskens, kun at han har taget noget af Blækspruttens Bevægelsesmelodi med. Skibet flyder paa Vandet, let som en Svane, sænker sig derpaa indtil en vis Dybde, ved at indtage Vand og uddrive Luft, og skyder sig derpaa opefter i en skraa Stilling ved atter med Voldsomhed at uddrive Vandet, hvis sidste Hest det slipper lige som det naar Overfladen. De udstødte Vandmasser giver det en saadan Bevægelsesmængde, at det føres indtil to Hundrede Fod op i Luften. Her sættes Vingefinne-Systemet i Bevægelse, Skruehalen trækkes ind. Styrehalen stikkes ud, og i en susende Fart af halvandet Hundrede engelske Mil i Timen bevæger det sig gennem Lufthavet, indtil det træffer et Vand, som er dybt nok til at Skibet ikke sønderslaas mod Bunden under sin Nedflugt. Flyvefisken kan altsaa afgaa fra enhver Havnestad, hvor Vandet blot har en tilstrækkelig Dybde. Alle kunstige Stationer med deres Driftsmateriale og Besætninger spares - kort sagt, den bærer med rette sit stolte Navn „Flyvefisken Prometheus".