Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse. Eddy de Winds ‘Endestation Auschwitz’ er den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren, og sammen med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – de Winds bog blev aldrig oversat til andre sprog, men i forbindelse med 75-året for befrielsen af Auschwitz i januar 2020 udkommer den på udvalgte forlag igennem Europa.

Efter overstået eksamen meldte den unge jødiske læge Eddy de Wind sig straks til frivillig tjeneste i den hollandske transitlejr Westerbork. Han var nemlig blevet lovet, at hans mor så ikke ville blive sendt videre til Auschwitz. Det løfte blev ikke holdt. I stedet blev også han selv og han nyfundne hustru (hun var sygeplejerske med kloge øjne og smukt hår, og de blev gift i lejren) sendt til den mest berygtede af alle koncentrationslejrene. Og alene Eddys psykologiske iagttagelsesevne i den visuelle beskrivelse af ankomsten til Auschwitz løfter denne bog til noget unikt.

I Auschwitz bliver Eddy skilt fra sin unge hustru – han bliver ført til hospitalet, hvor han både skal lindre smerte og udføre dødstjeneste, hun bliver ført til kvindehuset, hvor hun udsættes for fysiske og medicinske forsøg. Det bliver en vej igennem mørke og tab. Senere, da tyskerne forlader Auschwitz, fordi russerne nærmer sig, gemmer Eddy sig i en barak – og her begynder han at skrive.

I ‘Endestation Auschwitz’ benytter de Wind sig af en let romanhinde – kalder sig selv for Hans, hans kone for Friedel, og den forfærdende Mengele ved pseudonym – og skriver med stor indsigt og lyrisk pen om de næsten uudsigelige oplevelser, mens teksten dirrer af erfaringen og tabenes kraft. En meget vigtig bog.