Billedserien Dura Mater udspringer fra et omfattende arkiv af fotografisk materiale fra Lysholt Hansens performance for kamera praksis, som inkluderer test prints, kontaktark og digitale eller sølv-gelatine print af performative undersøgelser, skitser, dokumentation og færdige værker. Serien blev påbegyndt spontant i 2016 som et samarbejde mellem Lysholt Hansen og hendes datter, der tegnede og malede direkte på arkivmaterialet. I løbet af 2017 mistede hun interessen, og serien blev afsluttet i 2018 med et sidste billede. I alt blev det til 470 fotografiske objekter.

Dura Mater præsenterer for første gang serien i sin helhed og ledsages af tekstbidrag med inviterede forfattere, der på forskellig vis giver mulige læsninger og nye perspektiver.
Performanceteoretiker Peggy Phelan og kunstner Mel Day diskuterer sam-vær and samskabelse, bl.a. med udgangspunkt i bestemte billeder i serien.
Kulturteoretiker Tina Kinsella skriver om fotografi, tab og mor-barn-relationen i henholdsvis Freud, Barthes og Bracha L. Ettinger.
Kulturteoretiker Irina Aristarkhova undersøger repræsentationskritik og morens nydelse ift. Dura Mater serien, med inddragelse af Lysholt Hansens performancetekster.
Nanna Lysholt Hansen bidrager selv med en performancetekst, der sammenskriver en samtale med forfatter Kirsten Thorup om mødring og kunstnerisk praksis med fragmenter fra forfatterskaber af Thorup, Inger Christensen og Luce Irigaray.
Et uddrag af digte fra Kirsten Thorups debut samling Indeni – udenfor (1967) præsenteres også i bogen og spejler nogle af de diskuterede temaer.