Den unge, smukke Mary Lawson har fået plads som huslærerinde for familien de Morvilles datter Alphonsine. Da hun ankommer til slottet Morville, har hun undervejs fra Calais - ganske uforskyldt - lagt sig ud med en vis monsieur de la Botardière, en kolerisk ældre herre, som viser sig at være familien de Morvilles arveonkel, og da hun ankommer til slottet Morville forlanger at man skal bortvise pigen for hendes påståede næsvisheder. Familien insisterer dog på, at man har forpligtet sig overfor miss Mary, og beholder hende – hvilket straks medfører, at onklen gør dem arveløse.
Lærerinden bliver altså på slottet Morville, og i løbet af kort tid får hun pådraget sig Alphonsines forgudelse, madame de Morvilles jalousi, og såvel husfaderens som sønnen Gèrards voldsomme kærlighed. Men da en huslærerinde indtager en stilling, der er lidt over det almindelige tjenerskabs, bliver hun samtidig lagt for had af husholdersken, den overtroiske madame Pivolet, hvis små og større hævnaktioner den blide unge pige dog vælger at ignorere.
Sue's roman er skrevet et par år efter Jane Eyre, og ligger i sit tema tæt op til denne og andre af den tids "guvernanteromaner" – men stilen er umiskendelig fransk, og der er ikke så langt mellem alvor og farce hos Sue som i Brontë-søstrenes romaner.
