Gårdmand Lasson er en stor mand på egnen i Vestjylland, hvor hans prægtige landsted med den berømte flok af rødt kvæg understreger hans betydning. Som tiderne skifter, skifter Lassons held imidlertid også. Hans kone dør, den unge malkepige, han senere kaster sin kærlighed på, vælger i stedet at gifte sig med Lassons fattige forvalter, og det gør ham bitter.
Det største slag lader imidlertid endnu vente på sig. Hans søn, som han både forguder og frygter, vælger at studere jura i København, og da han langt om længe vender hjem til gården, kan hans far dårligt kende ham. Han er blevet en rigtig laps, har glemt sine vestjyske rødder og er mere interesseret i heste end kvæg. Denne unge, forfinede mand står til at arve slægtsgården, og den tanke kan Lasson næsten ikke klare. Han sætter sig for at genopdrage sin søn til at blive en beskeden, jordbunden vestjyde igen, men det viser sig at være sværere, end han tror.
Johanne Schjørring (1836-1910) var en dansk forfatter og digter, der udgav en lang række digte i bogform såvel som i tidsskrifter samt et væld af romaner. Hendes bøger opnåede stor popularitet, og mange af dem er oversat til flere sprog. Hendes første roman ”Havets Datter” fra 1875 er karakteristisk for forfatterskabet.
Schjørring blev medlem af Dansk Kvindesamfund, og hun redigerede sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Laura Kieler et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år. Johanne Schjørring var blandt de ti kvindelige forfattere, der som de første kom på finansloven i 1883.
