”Lykkeligt er vort vands (den kristne dåbs) sakramente, fordi vi derved frigøres til det evige liv med vore tidligere blindheds fejltrin afvaskede! Dåbens forordning vil ingenlunde blive unyttig; den belærer både dem, som opbygges i høj grad, og dem, som er tilfredse med at have en enfoldig tro uden at granske meningen bag overleveringerne, og som bærer en ufristet, holdbar tro gennem uvidenhed.”
Tertullian, en af de tidligste kirkefædre, fortæller om den kristne dåbs betydning for de kristne og det evige liv. Bogen er forsynet med fodnoter, der uddyber og forklarer udtryk, der kan virke fremmede for den moderne læser. Den oprindelige tekst udkom omkring år 200, og denne oversættelse af Johannes Pragensis Thulstrup udkom første gang i 1984.
Quintus Septimus Florems Tertullianus, også kendt som Tertullian (ca. 160-225) var en af oldkirkens største teologer og en af kirkefædrene. Han blev født i Kartago i det nuværende Tunesien og konverterede til kristendommen, da han var omkring 30 år gammel. Tertullian var den første af kirkefædrene, der skrev på latin, og hans værker er blevet læst vidt og bredt gennem snart to årtusinder.
