Der udfoldes i digtene cyklusser af årstider, fødsler og søvnløse nætter samt de derpå følgende endeløse dage i barsler med mentale strækmærker og glæden, der pludselig springer læk som et sprukkent sofabetræk. Dryppende dage med
amning og vekslen mellem væsker og udtørring. Alt det der skal gå i stykker, før noget nyt opstår. Rejsende gennem såvel sorgens og moderskabets landskaber, med observationer af fugle, æg og træernes struktur og forudsigelighed, eller mangel på samme. Videre til de splittelser, der opstår i afstanden, når moderen igen ædes af arbejdsmarkedets monster, der tømmer husene i morgenerne og lader dem stå gabende tomme af savn.

Om forfatteren:
Iben Indra Dons (tidl. Iben Fog Staal). Født 1985.
Digter og psykolog. Jeg er optaget af det moderne menneskes livsvilkår og hvordan biologi, psykologi og teknologi væves sammen i et spind, der danner et både besnærende og rigt udfoldelsesrum for os.

Udgav i 2021 digtsamlingen Tøj til fremtiden (forlaget Historia). Derudover har jeg tilknytning til Lyrikgruppen Fynsværk, der sammen udgav Trafik fra en Undren i 2015 og har bidraget til flere antologier sammen med Fynske forfattere, ofte i forbindelse med Verdens poesidag i Odense.

Jeg har fået digte udgivet i flere tidsskrifter, bl.a. i Slagtryk, hvor to af mine tekster blev udvalgt som kvartalets digte i 2019 og fik følgende ord med på vejen af digteren Morten Søndergaard:

”Iben Fog Staals to tekster fra februarnummeret 2019 af Slagtryk fik mig til at lytte efter, for inde i dem syns jeg at høre en stemme som lader ordene gøre modstand, og som insisterer på at oplade sproget med en elektricitet, som jeg altid leder efter.
Sætningernes korridorer ormer sig og vil ikke omstille sig, for de er som de er, gør som de gør, river sig løs som en livmor i en krop. Jeg holder af Signe Gjessings og Simon Grotrians digte fordi de har samme genstridighed, omveje man bliver nødt til følge, hvis man vil tættere på poesi. Iben Fog Staal’s digte har samme genstridighed(...) ”.