Kristian den Andens ti korte regeringsår fra 1513 til 1523 hører til de mere omtumlede perioder i Danmarkshistorien, og der er skrevet utallige værker om hans regeringstid, både faghistoriske og romaner. En af de sidstnævnte er Carl Bernhards "Krøniker fra kong Kristian den Andens tid", forfatterens største værk, som bygger på flere års studier og har inspirationer fra både Walter Scott, Prosper Mérimée og Victor Hugo.
Den gennemgående tråd i historien er to sammenknyttede kærlighedshistorier: Den unge hofsinde Klavs Daas kærlighed til den adelige Gundel Griis, og plejedatteren af en værtshusholder uden for Københavns Østerport, Annas kærlighed til Klavs Daa. Rundt om dem og indvævet i deres skæbne bevæger sig et rigt galleri af samtidens større og mindre personligheder: Kong Kristian og hans purunge dronning Elisabeth, mutter Sigbrit og hendes datter Dyveke, høvedsmanden på Københavns slot Torben Oxe, den bedrageriske skriver Hans Faaborg, svenskeren Gustav Eriksøn (senere Gustav I Vasa af Sverige), skotske og tyske lejesoldater, samt små og store skurke af alle klasser, ikke mindst et par morderiske munke, som arbejder i det skjulte på kongens og mutter Sigbrits undergang.
