Der er i disse år i Grønland en søgen efter en egentlig grønlandsk identitet. I den forbindelse kan man spørge, hvilken betydning kirke og kristendom har og har haft. Gennem nu tre hundrede år har påvirkningen af evangelisk-luthersk kristendom fra Danmark spillet en afgørende rolle, dog kun gennem de sidste lidt over hundrede år for Østkystens og Nordgrønlands vedkommende. Det grønlandske kirkeliv er i dag en samlende faktor for det grønlandske folk. Omkring og umiddelbart efter år 1900 fandt der et markant nybrud sted i Grønland. En helt ny lovgivning for kirke og skole fra 1905 sigtede mod uddannelse og ansættelse af grønlandske præster og gav mulighed for udnævnelse af en af de grønlandske præster til det nyoprettede ledende embede som provst for Grønland. I den aktuelle søgen efter en grønlandsk identitet kan man spørge, om kristendommens indførelse i Grønland kom til at stille sig hindrende i vejen for elementer i den gamle inuit-kultur, som var med til at definere de enkelte individers personlige indbyrdes forhold, oplevelsen af naturen og opretholdelsen af den oprindelige fangerkultur. Denne bog giver selvsagt ikke hele svaret. Formålet med bogen er at gøre et materiale tilgængeligt, som kan være med til at belyse, hvordan den kirke, vi kender i Grønland i dag, er blevet formet gennem de sidste hundrede år, og dermed være med til at differentiere opfattelsen af forholdet mellem kristendom og oprindelig kultur i Grønland. Bogen bringer et omfattende materiale i form af tekster fra årene 1906 til 2000 fra tidsskriftet ”Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag”, som blev udgivet af “Udvalget for Den grønlandske Kirkesag” for at udbrede kendskab i Grønland og Danmark til kirke og samfund i Grønland. Som indledning bringes en redegørelse for oprettelsen dette udvalg og intentionerne for dets virke.