Danmark er ved at finde sit nye forsvars- og sikkerhedspolitiske ståsted efter i årtier at have tilpasset sig en verdensorden, hvor USA har haft en altdominerende position. Danmark har i årevis nydt godt af en situation med relativ sikkerhed i nærområdet, hvor vi mest har kigget udad, men nu er tvunget til atter at se ind i vores nærområde. Indtil for få år siden var krig i høj grad noget, Danmark kunne vælge fra eller til (som oftest til), men i dag er fokus på konventionel afskrækkelse og kollektivt forsvar igen blevet et vilkår i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. De ændrede vilkår afspejler sig bl.a. i det seneste forsvarsforlig, der er et rammeforlig med et meget langt tidsperspektiv. Hertil kommer et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som har givet et større løft i forsvarsbudgettet. Det er derfor relevant at se på, hvordan den nationale opgaveløsning kan forventes at udvikle sig i de kommende år og give forskningsbaserede bud på, hvordan Forsvaret kan møde de udfordringer, som følger med inden for totalforsvar og kollektivt forsvar. Antologiens ambition er at tegne et samlet billede af vilkår og muligheder for Forsvarets nationale opgaveløsning frem mod år 2035. Bidragene operationaliserer teorier og udvikler teoretiske værktøjer, som sætter os i stand til at forstå både baggrund og opgaveløsning. Emner som forsvarsplanlægning, fremtidens operationsmiljø, strategisk kommunikation, samfundssikkerhed, værtsnationsstøtte og hybridkrig i det maritime domæne behandles af landets førende eksperter.