"Grenaa i vikingetid og middelalder" åbner op for en verden, som der ikke eller kun i mindre grad har været fokus på: - Vandvejene og landevejene til Grenaa og opland - Byens opståen ved vadestedet/landevejsbroen og skibsbroen - Bycentrets forlægning fra åområdet og til bakken Grindhøgh med kirken - Bynavnets opståen i sammenhæng med det olddanske ord for skibsbro - Holmene (syd for åen) Grinduholme med Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm - Kongsgården vest for landevejsbroen - måske oprindelig på Kongsholm/Borgholm - Bebyggelsen Bro syd for åen - Købstadsprivilegiets tildeling - Sankt Jørgensgården for spedalske i Bro-området - Vandmøllen ude i engene mellem byen og søen - Gammelsogns kirke på sydsiden af Baunhøj - Ebeltoft-komplekset Hvor en bro førte over en å langt fra næste overfartssted, opstod der typisk en bydannelse. Sådan gik det ved udmundingen af Grenåen i Kattegat, Gudenåen i Randers Fjord og Århus Å i Århusbugten. Ad åen ved Grenaa og videre gennem Kolindsund kunne man med vikingetidens lavtstikkende skibe sejle helt ind til området ved Kolind. Oplandet med bebyggelser omkring Kolindsund var stærkt medvirkende til, at brostedet ved Grenaa blev til en købstad. "Grenaa i vikingetid og middelalder" handler særligt om det område i Grenaa, som må have været det mest afgørende for, at byen grundlagdes på lige netop dette sted. I kerneområdet lige syd for åen ved Århusvej krydsedes vandvejen af landevejen. I dette lavtliggende område lå fra ældre tid i åens slyngninger holmene Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm. Her opstod der skibsbro, vejbro, vandmølle, spedalskhedshospital samt en mindre bebyggelse med nogle få huse og en enkelt bondegård. Stedet har haft en attraktiv beliggenhed for byens første fiskere, håndværkere og handlende. Det er sandsynligt, at også byens kongsgård fra oprindelig lå i dette område vest for landevejen, hvor den kan have været befæstet af delvist naturlige vandgrave.