Nationalismen er farlig, men det er også farligt at fornægte nationen. Midt i den ophedede debat om danskhed går historiker og debattør Henrik Jensen ned i de hændelser og vilkår, der skabte Danmark som nation. På sporet af en farbar vej mellem nationalismens afgrund og ligegyldighedens grøft. Gennem årtier har ledende politikere, intellektuelle og meningsdannere forherliget det globale medborgerskab med alt, hvad dertil hører af fokus på menneskerettigheder og mangfoldighed. Nationalstaten er til gengæld blevet gjort synonym med smålig provinsialisme og undertrykkende flertalskultur. Samtidig skyller bølger af nationalisme ind over Europa. Brexit, Le Pen i Frankrig, ultranationalistiske bevægelser i Østeuropa er eksempler på dette blandt mange andre. En undersøgelse viser, at langt de fleste danskere først og fremmest ser sig som borgere i eget land. Er alle disse danskere nationalister? Ifølge Henrik Jensen er det næppe tilfældet. Som et værn mod nationalisme og anden radikalisme har vi brug for at genopdage ord og begreber for det at være borger i Danmark. I stedet for at skændes om, hvad der er ægte dansk eller ej, trænger vi til at gå bag om de begivenheder og strømninger, der formede os som nation. Hvorfor gled betegnelser som patriotisme, nationalfølelse og fædrelandskærlighed ud af sproget? Med historikerens overblik og debattørens skarphed begiver Henrik Jensen sig ud på en national og personlig dannelsesrejse for at genopdage de tider og de steder, der har sat deres spor. Hvor er vi? Hvad er vi? Hvad skal vi gøre? HENRIK JENSEN (f. 1947) taler gerne den etablerede mening midt imod. Forfatteren er historiker, debattør og klummeskribent. Hans bøger har ofte sat en dagsorden, bl.a. Ofrets århundrede, Det faderløse samfund, Det ordentlige menneske og Krigen 1914-1918.