En øget målretning af velfærdsstaten mod de svageste kan øge antallet af samspilsproblemer, fortæller 10 forskere i bogen her.

Vi hører ofte landets politikere råbe op om, at vi skal have et opgør med velfærd til alle. Men når det kommer til konkrete tiltag bliver de tavse. Ifølge forskere fra Aalborg Universitet kan det skyldes, at vi aldrig har fået defineret, hvad den universelle velfærdsstat er og kan. Og at man ikke har tænkt igennem, hvad det betyder for samfundet, hvis vi målretter vores nuværende velfærdsstat.

De diskuterer i bogen, hvad universalisme egentlig er, og hvad det er, den kan. En debat, der har manglet i Danmark både politisk og akademisk.

Bogen analyserer fordele og ulemper ved en målrettet velfærdsstat. Den viser bl.a., at det kan føre til samspilspro­blemer: Marginalskatterne kan stige, hvis vi regulerer på indkomstskatten, og i ekstreme tilfælde kan det medføre, at folk mister penge ved at arbejde mere.

En af de store fordele ved den universelle velfærdsstat er, at den faktisk forebygger problemer med, at det ikke kan betale sig at arbejde, og samtidig undgår man en stigmatisering af de svageste, fortæller forfatterne.

Bogen giver en samlet dansk fremstilling af, hvad universalisme vil sige, hvordan en universel velfærdsstat fungerer, hvad befolkningen mener om universalisme, og hvilke forandringer den danske universelle velfærdsstat undergår i disse år. Den er et bidrag til at kvalificere den danske debat om velfærdsstaten og er skrevet i et sprog, der gør den tilgængelig for et bredt publikum.

Bogens bidragydere er alle tilknyttet Aalborg Universitet: Christian Albrekt Larsen, Jørgen Goul Andersen, Troels Fage Hedegaard, Morten Frederiksen, Kristian Kongshøj, Per H. Jensen, Lars Torpe, Anette Borchorst, Karen N. Breidahl og Simon Laumann Jørgensen.