#MeToo blev en af de mest spektakulære kulturbegivenheder i Vesten i 2018, og en af de voldsomste, 50 år efter 1968. Det gælder også i de nordiske lande, hvor bevægelsen har fået sin måske stærkeste gennemslagskraft uden for Nordamerika. I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen et indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere. Tilgangen er humanistisk og kritisk. Ligeret forsvares, særret udfordres. Den overordnede pointe er, at #MeToo-revolutionens særlige amokløb i Norden må ses som udtryk for et politisk og værdimæssigt skred, hvor de sociale menneskerettigheder ikke længere supplerer de civile: Retten til ikke at blive krænket truer snarere den balance mellem lighed og frihed, som er grundlæggende for den nordiske velfærdsmodel. – ★★★★ (KRISTELIGT DAGBLAD) – "Hvis man virkelig vil til bunds i, hvad der kronologisk set skete, da #MeToo var på sit højeste, er Stidsens bog et godt sted at begynde" (NORDJYSKE, Nanna Holm Hansen) – "... meget velunderbygget ... en sober og saglig argumenterende kritik" (bibliotekarernes LEKTØRUDTALELSE) – "Stidsen har skrivit en både viktig, faktaspäckad, nytänkande, underhållande, allvarlig och fullkomligt partisk bok ... något hon också är noggrann med att informera läsaren om." (GÖTEBORGS-POSTEN, Sinziana Ravini)