Denne fortælling er en fiktiv historie om hjerteløse menneskers flugt. Straks efter Anden Verdenskrigs afslutning begyndte jagten på det tyske rædselregimes værste forbrydere. De havde gemt sig for at undgå retsforfølgelse og strenge straffe. Men det er også en fortælling om retskafne menneskers initiativ for at finde forbryderne. En af dem var Simon Wiesenthal i den østrigske by Linz, men der fandtes også andre, som hjalp samfundet i den vanskelige jagt på nazisternes bødler, som var flygtet til fjerne steder, blandt andet Canada. Samtidig er historien krydret med et interessant fragment om de såkaldte schweiziske blodpenge, som højtstående nazister gemte i nabolandet. Store kontante beløb, guldsmykker, diamanter, ja tilmed værdifulde kunstgenstande, som havde tilhørt det jødiske mindretal i Tyskland. Indtil den dag i dag formoder man, at blodpengene stadigvæk befinder sig, hvor de blev gemt til bedre tider. Men er det sandheden? Hvor blev de af, millionerne og de mange kunstskatte? Uddrag af bogen En halv time senere nåede de det amerikanske hovedkvarter. Det varede lidt, før den vagthavende officer klart forstod deres henvendelse, men så udbrød han på tysk: – Ach so, Simon Wiesenthal. Et øjeblik efter kom en ung soldat ind på kontoret og fik beskeden: – Kør disse to unge italienere ind til Wiesenthal, du ved, hvor centeret ligger. Det var deres første tur i en Jeep. De havde set snesevis af den slags køretøjer, da amerikanske tropper indtog Bolzano. Denne chauffør kendte åbenbart Linz som sin egen lomme, for det gik lynende hurtigt med at nå frem til adressen. Men herfra måtte de gå videre ind til en baggård, hvor et ikke særligt prangende skilt fortalte dem, at her var Det jødiske dokumentationskontor og altså også Simon Wiesenthal. Men de kunne ikke komme videre. Døren til opgangen var låst, af sikkerhedsgrunde fik de at vide bagefter. Pludselig stod en mand bag ved dem og spurgte: - Hvem søger I? – Simon Wiesenthal, svarede Tony. – Af hvilken grund vil I tale med hr. Wiesenthal, spurgte manden. – Vi har tænkt os at finde Michael Seifert og Otto Sein, de to jødemordere fra Ukraine, som hærgede i Bolzano-lejren. Om forfatteren Robert J. Nedergaard er født 1934. Fra 1956 til 1958 opholdt forfatteren sig i Canada, hvor han arbejdede med minedrift. Her mødte han tyskere, som med en hemmelighed i baglommen var emigreret til landet. Han har tidligere samlet og udgivet Politihistorier fra Vesterbro og Omegn.