THOMAS AASTRUP RØMERS nye bog er en intellektuel ballade, en filosofisk og karnevalistisk tekst, der sigter mod at skabe offentlig og uddannelsespolitisk røre og rørelse.  Det er en bog om samfundet fra Danmarks pædagogiske forsamlingshus, hvor der både er debat, mylder, fest, glæde, vildskab, kamp og ustyrlig fælles aktivitet. 

BALLADE I DET PÆDAGOGISKE FORSAMLINGSHUS er opbyggelig i den forstand, at den sigter mod at skabe forståelse, klarhed og ægthed i sproget i en pædagogisk verden, der ifølge Rømer domineres af fortegninger, reduktioner og grimme ord fra den radikale konstruktivisme, poststrukturalismen og konkurrencestatstænkningen.  Det er en kunstig pædagogisk verden, hvor virkeligheden reduceres gennem metodiske greb, strategi og teknik.  Hvor praksis i et skjult opgør med åndsfriheden og metodefriheden reduceres til ren funktionel anvendelsesorientering og instrumentalisme under nye og teknokratiske formåls herredømme.  Alt opfattes som konstrueret og alting tømmes for mening. 

Men pædagogik er noget andet, skriver Rømer. I pædagogikken genskabes det, der er værdifuldt.  Pædagogik er pædagogiske formål og pædagogisk praksis i magnetisk stridbarhed – en fri, kritisk, sammenslynget og u-ligegyldig relation i en tingslig syntese.

På den måde er BALLADE I DET PÆDAGOGISKE FORSAMLINGSHUS også en modstandsbog. En bog, der maner til kamp mod den herskende pædagogik og uddannelsespolitik.  -Jeg skriver bare, hvad jeg ser, siger Thomas Aastrup Rømer, der med sin stærke pen har markeret sig som landets måske skarpeste og mest energiske iagttager af og deltager i den offentlige debat om pædagogik, skole og uddannelsespolitik.

I BALLADE I DET PÆDAGOGISKE FORSAMLINGSHUS fortsætter han med baggrund i både pædagogik, filosofi og politologi sit arbejde med at registrere, kritisere og analysere, hvad han har set i det pædagogiske landskab siden 2014.

”Pædagogik og strategi er modsætninger. Kommer der en leder rendende med en strategi, så sæt ham på plads. Jo mere ”strategi”, desto mere fjerner handling sig fra samfundets realitet, og jo vanskeligere vilkår får fornuften. Strategi fjerner et folk fra det selv. Folket skjules. Strategi skjuler folket. Folket kan ikke regere sig selv. Noget forsvinder. Hvad hedder dette ”noget” på græsk? Det er pædagogik, polis og bios. Hvad er pædagogik så? Pædagogik er eksistens. Vær her! Tænk på tingene, som de er i sig selv. Brug din forestillingsevne? Hør! Tal! Skete der noget? Læring er et resultat af handling og ikke af strategi. Hop fra ting til ting, lyt opmærksomt til tingenes tale og til hvilke ord, de bygger på din tunge. Find dig selv i tingenes tumultariske tale. Slå på strategierne. Slå dem. Det er bedre at tage fejl end at følge en strategi. Hvad kan du se? Sig det! Så har vi en skole!”