Digte om pludselig at befinde sig et andet sted i verden, om at føle sig fremmed, men også om at vinde nyt land og trænge ind i nye betydninger, sprog og historier. En letlæselig, humoristisk, absurd tone præger mange af teksterne; indimellem er de sørgmuntre, indimellem er det følelsen af forladthed og usikkerhed der er bærende, hele tiden tiden skrives et nyt syn på fædrelandet og dets historie frem. Bogen er delt op i flere afsnit, hvert med sit focus, og bliver på den måde, også formmæssigt, en rejse - der foretages både på ydre og indre plan. Naja Marie Aidt veksler også i denne samling mellem det meget enkle og jordbundne og det mere surreelle og dramatiske, men her skrives generelt "på hovedet": alt er i konstant forandring og opløsning digteren overraskes konstant selv af hvordan det påvirker identitetsopfattelse og liv at være langt væk hjemmefra, at være immigrant.
